Regenerative og økologiske landbrug fungerer allerede i dag som lokale laboratorier for fremtidens landbrug. De bidrager med praksisnære løsninger på systemiske udfordringer og skaber lokale fællesskaber for omstilling af fødevaresystemet. Samtidig udgør de et vigtigt læringsrum for næste generation af landbrugere.
Med udgangspunkt i landbrugerne viser Jordvirke, hvordan løsningerne kan skaleres, udbredes og understøttes. Erfaringerne fra gårdene omsættes til viden og politiske anbefalinger.
I dag arbejder de enkelte landbrugere under svære strukturelle vilkår. Jordvirkes indsats går derfor hånd i hånd med jordnære initiativer, der kan forbedre vilkårene for landbrugerne her og nu.

